Forside
Ejere
Kommuner

Ejere

Nyt BBR

27.01.2012

Her kan du læse om omlægningen af BBR systemet og se systembeskrivelsen.

BBR’s it-system blev 1. december 2009 udskiftet til en ny version, der er langt bedre gearet til kommunikation med eksterne it-systemer. Data er for hovedparten de samme som altid; men strukturen er ny. Det traditionelle 3 niveauer Ejendom, bygning og enhed bevares, dog således at Ejendom ændrer navn til Grund. De 3 niveauer er desuden blevet suppleret af en række nye muligheder i form af etage, opgang, teknisk anlæg. Det nye it-system er samtidig blevet Danmarks officielle adresseregister.

Udfasningen af det gamle it-system skete gradvist, men er nu helt afsluttet. 

Her på siderne kan du læse mere om BBR’s mange registreringsniveauer i systembeskrivelsen og se en brugervejledning til den brugergrænseflade, den kommunale BBR-myndighed benytter til ajourføring af registret.

Parterne bag BBR arbejder efter, at der udvikles to nye versioner om året af BBR. Dette sker for at sikre, at kommunernes og statens krav og ønsker til BBR bliver implementeret når behovet er der, samt sikre at Bygnings- og boligregistret løbende følger med det omgivendes samfunds behov. I den forbindelse har parterne udarbejdet et vejledende årshjul som skitserer de processer der er forbundet med videreudvikling af BBR. Årshjulet beskriver dermed de vigtigtste milepæl i forbindelse med idriftssættelse af en ny version. Se årshjulet til højre under links.

Eksterne links